Jonas Pihl

Stream of Ancient Knowledge

Kontakt os

Samtidskunstudstilling med forfatter og billedkunstner Jonas Pihl

“Stream of Ancient Knowledge”

Fernisering

Lørdag den 9. november kl. 14.00-16.00

Kurator og kunstner vil være til stede.

Alle er velkommen

Udstillingen er kurateret af Tina Anette Madsen under paraplyen VK Samtidskunst i samarbejde med Vestjyllands Kunstpavillon.

Jonas Pihl er som billedkunstner helt sin egen og bryder ‘reglerne’ for, hvad maleriet og dets flade kan. Hans værker er fantasifulde, detaljerede og blander ofte det to- og tredimensionelle, der gennem forskydninger og eventyrlige elementer bygger bro mellem denne verden og andre dimensioner – der i Pihls fabulerende univers er tilstede, og på magisk vis – gøres synlige, igennem hans malerier.

Rum dannes, sættes i bevægelse, udstrækkes til bristepunktet, foldes og strækkes; linjer forsvinder i maleriets imaginære dybder og materialiserer sig, flader krummes, vrides, indtil de når et punkt, hvor de er mere end bare flader, dog for snart at flyde ud i andre formationer.

Pihl arbejder med dualismen som omdrejningspunkt i hans kunst – ‘det tilfældige’  og ‘det styrede’ eller i større termer ‘Kaos og Kosmos’, og der hvor de mødes og danner nye forbindelser.

I Vestjyllands Kunstpavillon vil Pihl inddrage bygningens indre og ydre, og på forskellig vis lade den reelle verden og bygning indgå i de imaginære fortællinger, som Pihl skaber gennem lærreder og installationer.

Spejlbølge 2024. 60 x 200 cm. Akryl på lærred.
Indre landskaber 2024. 100 x 100 cm. Akryl på lærred.

 

Jonas Pihl (f. 1978) er uddannet BFA og MFA fra Det Kgl. Danske Kunstakademi (2002-2008) og har udstillet mange steder i både ind- og udland, samt lavet mange udsmykninger rundt om i landet. Tvillingerne – indgangsportal til Aalborg er Jonas Pihl’s og Nordeuropas største murmaleri til dato. Murmaleriet er udført på 2 x 34 meter høje siloer og 27 meter i omkreds.

https://jonaspihl.com/

 

Udstillingen er støttet af

 

***

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Skriv til os

97 17 28 79