Birgitte Støvring

Genklang

Kontakt os

Samtidskunstudstilling med billedkunstner Birgitte Støvring

“Genklang”

Fernisering

Lørdag den 4. januar 2025 kl. 14.00-16.00

Kurator og kunstner vil være til stede.

Alle er velkommen

Billedkunstner Birgitte Støvring, Egtved,  er oprindeligt i mange generationer tilbage, fra Vestjylland, og er, efter år i København, vendt tilbage til Jylland. Hendes motivkreds har med bopælsskiftet, ændret sig, og hun arbejder nu med en figur i sine billedserier hun kalder ”Gartnerinden” med reference til hendes mors slægt, der langt tilbage bestod af gartnere.

Figurerne på hendes billeder knytter sig til fortællinger om hendes mormor, som Birgitte Støvring har gjort til en ny version af den græske gudinde Demeter, der vogter over jordens frodighed.

I Støvrings malerier optræder der hobevis af vaser, som kan transportere livgivende vand, samt valmuer, der står stærkt og lyser rødt, som minder fra barndommens grøftekantblomst – både skrøbelig og stærk.

Med værkerne ønsker Støvring at danne nye historier og sammenhænge, der trækker tråde til mytologiske fortællinger, men også til personlige erfaringer. Hun arbejder med gudinder fra den nordiske og græske mytologi og vil i Vestjyllands Kunstpavillon arbejde med det omgivende landskab og slægten, der har boet der.

Birgitte Støvring (f.1982) er uddannet MFA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2002-2008) og har modtaget flere arbejdslegater og legater fra Statens Kunstfond og andre fonde.

Udstillingen er kurateret af Tina Anette Madsen under paraplyen VK Samtidskunst i samarbejde med Vestjyllands Kunstpavillon

     

Se mere på Kunstnerens hjemmeside

Kurator Tina Anette Madsen og kunstner Birgitte Støvring (tv)

Fotogalleri fra udstillingen

Klik på et foto og se billederne i stor størrelse

Foto: Eigil Lundsgård

Udstillingen er støttet af:

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Skriv til os

97 17 28 79