Tidligere års programmer

2015-2024


Se også det aktuelle program for 2024-2025

 

Oversigt over tidligere års programmer i Kunsthøjskolen fra 2015-2024

Program 2023-2024

1. Torsdag den 28. september 2023 kl. 9.30-12.30
Portrætmaler Agnethe Brinch, Billum fortæller og forklarer om sine værker, i udstillingen ”Tænk på alt hvad du har kært” der vises i Vestjyllands kunstpavillon 9. sept. – 8. okt. Hun er en kunstner, som i de senere år har gjort sig positivt bemærket med sine portrætter af ”rollemodeller”. Her kan man på den ene side genkende de portrætterede og på den anden side se dem med nye øjne. Der vises bl.a. portrætter af Bente Scavenius, Mia Wagner, Helle Thorning Schmidt, og Margrethe Vestager. Et af Agnete Brinchs mål er også at bidrage til dialog og refleksion over benyttelsen af Moder Jord med feminin kraft.
Agnete Brinch fik i 2022 Varde Kommunes Kulturpris.

2. Torsdag den 16. november 2023 kl. 9.30-12.30:
Billedhugger Laila Westergaard, København beretter om sine værker, hvoraf nogle kan se på hendes udstilling i Vestjyllands Kunstpavillon 18. nov. – 17. dec. Hun har arbejdet som billedhugger i 30 år og udstillet i bl.a. Museet for religiøs Kunst. Senest har hun i 2022 haft en udstilling på Svend Egelunds Museum i Vrå. Blandt kunstnerens kendte værker er en usædvanlig stærk fortælling på Biblioteksmuren i Varde og den meget roste og fantastiske udsmykning med billeder, døbefont samt skulptur i granit ved Hospitalskirken på Supersygehuset i Gødstrup.

3. Torsdag den 8. februar 2024 kl. 9.30-12.30:
Foredrag med billed- og kirkekunstner Simon Aaen, Rønde – foredrag i forbindelse med hans udstilling i Vestjyllands Kunstpavillon den 6.jan. – 11 feb. 2024. Simon Aaen er uddannet fra Århus Kunstakademi i 2007, og har læst kunsthistorie på Københavns Universitet 1999-2000. Han udstiller nu med helt nye kunstværker, hvor inspirationen som altid er naturen og troen. Simon Aaen arbejder både med maleri, bronzefigurer og glaskunst og er i dag en meget benyttet kirkekunstner.
Han har tidligere fortalt om og vist sin kunst i Kunsthøjskolen og har udsmykket flere kirker og kirkehuse siden sidste besøg. Vi har derfor nu muligheden for at følge en populær kunstners udvikling gennem de seneste 4-5 år. Har inspirationen ændret sig? Har opgaverne ændret sig? Har Coronaen betydet noget? Vi kommer bl.a. med indenfor i den skabende proces til kunstværkerne i Kapellet i Frederiksborg Slotskirke (2019), i Rønbjerg Kirke (2020) og i Den Danske Kirke i Toronto, Canada (2022).

4. Torsdag den 21. marts 2024 kl. 9.30-12.30:
Foredrag med billedkunstner og underviser Christina Kjelsmark, Vinderup.
Christina Kjelsmark er cand.mag. i kunsthistorie og har derudover taget en række kurser på Århus Kunstakademi. Hun har sit eget galleri og ”Kunstskolen Sønderbygård”. Hendes motiver strækker sig fra konkrete dyre- og fuglemotiver over ekspressionistiske landskaber til mere abstrakte tolkninger af lys og stemninger fanget i naturen. Christina Kjelsmarks mange studierejser til udlandet har givet inspiration til hendes værker, som nu også omfatter keramik. Christina Kjelsmark rejser årligt til Færøerne, hvor hun arbejder sammen med et galleri i Thorshavn. I dette foredrag vil hun inddrage ny kunst og historier fra sine rejser i 2023.

Program 2022-2023

1. Torsdag den 3. november 2022
Artist talk med Marianne Lyngsø og Bente Lyne fra Aarhus og Grenå.
De to samtidskunstnere, fra Aarhus og Grenå, deltager i den aktuelle udstilling i kunstpavillonen med kunstgruppen ”basis” og dens to gæsteudstillere.
Udover at præsentere den aktuelle udstilling, vil de to kunstnere fortælle om egen praksis og et fælles projekt, som Mariane og Bente har søsat – med det underfundige navn ”Rødkålsvand”. Et projekt de har været næsten 2 år om at udvikle.

2. Torsdag den. 1. december 2022
Foredrag af kurator, skribent og redaktør Paola Pleari, København, som har været
kurator for samtidsprogrammet 2022 og 2023 i Vestjyllands Kunstpavillon sammen med Anne Zychalak Stolten. Paola er født i Italien, men har i flere år boet i Danmark, hvor hun på flere områder har arbejdet med kunst. Paola Paleari vil i sit foredrag fortælle om samtidskunst, herunder især otte udstillinger hun har været kurator på, den aktuelle udstilling under foredraget vil være med billedkunstner Mette Winkelmann, København.

3. Torsdag den 9.februar 2023
Foredrag med billedkunstner og højskolelærer Marianne T. Pedersen, Viborg.
Marianne arbejder med tekstile elementer som medie og er fascineret af, hvordan nye fortællinger opstår gennem håndværk, proces og formgivning.
​Med sanselighed og poesi fortæller Marianne T. Pedersen om traditioner, kulturer og verden på en ny måde og tager ofte nysgerrigt udgangspunkt i magtstrukturer, mødesteder og køn gennem en balanceret blanding af humor og alvor.

4. Torsdag den 23. marts 2023
Foredrag med billedkunstner og portrætmaler Tau Frikstad, Herning
Tau Frikstad er en kunstner, som skildrer menneskeskæbner på rejser. Tau inviterer i foredraget med på en anderledes og unik rejse ind bag facaden på kunstneren. Det bliver en dag med ordets rejse som omdrejningspunkt.
Tau Fristad finder inspiration til nye kunstværker i de mennesker, som han møder på sine rejser, men han har også selv været på en hel særlig rejse ind i kunstens verden.

Program 2021-2022

1. Torsdag den 21. oktober 2021
Museumsinspektør, kunsthistoriker Teresa Østergaard Pedersen, Holstebro Kunstmuseum
Foredrag om billedkunstner Ejler Bille, der var med i gruppen af Cobrakunstnerne sammen med bl.a. Asger Jorn og Carl- Henning Pedersen. Ejler Bille, som er billedkunstner og digter, har værker på mange kunstmuseer, og igennem ophold på Bali, har han samlet meget kunst fra øen, der er skænket til Holstebro Kunstmuseum

2. Torsdag den. 25. november 2021
Kunstnerforedrag af billedkunstner Lisbeth Elinor, Vejle, der udstiller i Pavillonen 20.november – 19.december 2021. Foredragsholderen har igennem år interesseret sig for Japan med inspirationsrejser til store japanske byer. Lisbeth Elinor har udført mange værker omkring japanske motiver, som Lisbeth har fortalt om på den store Messe, Art- Nordic. Foredraget vil bl.a. fortælle om Japan som inspirationskilde til mange malerier af japanske kvinder.

3. Torsdag den 20. januar 2022
Formidlingsinspektør, cand.mag. Birgit Pedersen, AROS
Foredrag om erfaringer med formidling af kunst. Birgit Pedersen har mange års erfaring med forskellige jobs på kunstmuseer i Jylland, 20 år på AROS og tidligere år på kunstmuseer i Herning. Birgit har tidligere givet god inspiration til os i Videbæk og været formand for museumsformidlere i Danmark.

4. Torsdag den 3. marts 2022
Kunstforedrag af Kunstfaglig konsulent, cand.mag. Tina Anette Madsen, VK- AHS.
Tina Annette Madsen, der er uddannet i England og Danmark, har tidligere været museumsinspektør på Faaborg Museum. Foredraget vil indeholde erfaringer fra tidligere jobs, som kurator og arbejdet med Arne Haugen Sørensens grafikudstilling i 2021 og kunstnerens 90- års fødselsdagsudstilling i 2022.

Program 2019-2020

1. Torsdag den 24. oktober 2019
Oplæg af foredragsholder tidligere bibliotekar Carsten Winther, Svendborg ledsaget af billeder vist på power point Foredraget bliver om den kendte maler og kirkekunstner Sven Havsteen Mikkelsen, der boede de sidste 50 år af sit liv på Tåsinge og Ærø.
Der er tale om den danske billedkunstner med flest kirkeudsmykninger. I alt nåede Sven Havsteen Mikkelsen at udsmykke mere end 70 kirker i Danmark, Norge, Færøerne og Grønland. Billedkunstneren samarbejdede med bl.a. Kollegaen Oluf Høst og forfattere Martin A. Hansen

2. Torsdag den. 14. november 2019
Foredrag med museumsinspektør, kunsthistoriker, ph.d. Teresa Østergaard Pedersen, Holstebro Kunstmuseum, der har samarbejdet med og har et indgåede kendskab til flere store danske kunstnere bl.a. Per Kirkebys og hans kunstneriske virke.
Teresa Østergaard Pedersen har i flere år arbejdet sammen med Per Kirkeby og vil derfor I sit foredrag især koncentrere sig om en af dansk kunst helt store skikkelser.
Foredraget ledsaget med PowerPoint billeder vil fokusere på Kirkebys formative periode fra slutningen af 1950´erne og frem til gennembrudsåret 1978 og vejen ud på den internationale kunstscene i Europa og USA.

3. Torsdag den 23. januar 2020
Foredrag med billedkunstner, grafiker og forfatter Hans Tyrrestrup, Thorstrup, der har haft flere ophold i Rom og udsmykket Varde Rådhus, Nr. Felding Kirke m.fl. samt repræsenteret med værker på bl.a. Frederikshavn og Esbjerg Kunstmuseum.
Hans Tyrrestrup har haft udstillinger i Rom, Firenze, New York, Washington samt St. Petersborg og havde en meget vellykket 75 års udstilling ”Visum til Venus” i Vestjyllands Kunstpavillon i april / maj 2019.
Foredraget er ledsaget af billeder og vil omhandle Hans Tyrrestrups lange liv som underviser og kunstner samt hans mange kunstværker og bøger, der findes overalt i Danmark.

4. Torsdag den 5. marts 2020
Oplæg af foredragsholder, kunstner og kurator Marianne Jørgensen, Aarhus ledsaget med billeder på PowerPoint. Marianne Jørgensen er uddannet på Det jyske Kunstakademi og medlem af akademirådet og deltaget i flere kunstsammenslutninger.
Marianne Jørgensen arbejder ofte tværfaglig sammen med andre kunstnere, forskere, arkitekter, designere og skribenter.
Foredraget vil indeholde gennemgang af opgaver med skulpturer og installationer, som Marianne Jørgensen selv eller i selskab med andre har gennemført i Viby, Aarhus , Vejle og København.
Desuden vil et spændende ”UTOPIA” projekt ”Skulpturlandsby Selde” i det såkaldte Udkantsdanmark, hvor Marianne Jørgensen har været kurator for kunstnerne, indgå i foredraget.

Program 2018-2019

1. Torsdag den 25. oktober 2018
Foredrag af multikunstner Henrik Busk Andersen, Åbybro. Henrik har eget galleri i Åbybro og udstiller malerier, skulpturer og bøger i en række gallerier i bl.a. Nord- og Vestjylland, hvor han har stor succes og er en af de bedst sælgende kunstnere i sommerlandet. Henrik Busk Andersen havde en stor udstilling i Vestjyllands Kunstpavillon i 2016 med farverige malerier, bronzeskulpturer og bøger bl.a. de små sorte citatbøger, der er solgt til mange i området.

2. Torsdag den. 15. november 2018
Foredrag af billedkunstner, tidligere praktiserende læge i Ulfborg Elisabeth Borch, Staby. Elisabeth Borch har meget gang i forskelig samarbejde, som hos kunstneren er prioriteret meget højt og ofte er med skoler og andre institutioner, hvor miljø- og sociale forhold er inddraget meget i kunsten. Elisabeth Borch har i forbindelse med Aarhus Kulturby 2017 lavet den store landskabs installation ”Håbet” ved Bovbjerg i et samarbejde med Foreningen Bovbjerg Fyr.

3. Torsdag den 24. januar 2019
Foredrag af forfatter, grafiker og billedkunstner Peter Lundberg, Låsby. Peter har som billedkunstner lavet en del udsmykninger i institutioner og virksomheder samt udstillet sine tegninger, akvareller og malerier i forskellige gallerier i Danmark. Peter Lundberg har tidligere haft udstilling på Kunstcenter Silkeborg Bad samt i Spanien, Holland, Litauen og er også slået igennem i Berlin hos galleri Peter Lange sammen med den kendte tyske skulptør Michael Jastram. Peter Lundberg har også holdt foredrag på Museum Jorn.

4. Torsdag den 7. marts 2019
Foredrag af biled-, glas – og kirkekunstner Simon Aaen, Rønde. Simon har udstillet sine værker på en række gallerier i Danmark og er kunstnerkredse kendt som en kommende kirkekunstner. Simon Aaen har allerede i en ung alder lavet udsmykninger i Skarrild, Ildskov, Haldum og Haveslev kirker og er i gang med opgaver i Thyregod Kirke. Simon Aaen er formand for billedkunstrådet i Syddjurs Kommune og Simon udstiller i forbindelse med foredraget i Vestjyllands Kunstpavillon fra den 2. marts til 7. april 2019.

Program 2017-2018

1. Torsdag den 26. oktober 2017
Billedkunstner, maler , forfatter og tegner Lars Christian Kræmmer, København. Lars er stifter og ejer af ART- MONEY, der i 2017 har 20 års jubilæum og blevet World Wide. Lars er også portrætmaler og tegner efter modeller. Hans litteraturer er digitalt og kan læses elektronisk. Lars Christian Kræmmer vil i sit foredrag især fortælle om ART-MONEY .

2. Torsdag den. 16. november 2017
Museumsinspektør og formidlingschef på Aros, kunsthistoriker Birgit Pedersen, Aarhus. Birgit arbejder med formidling af kunst og kultur både skriftlig, mundtlig, teatralsk, musisk og digitalt. Desuden varetaget Birgit et utal af arrangementer og event med formidling af kunst og kultur som omdrejningspunkt. Birgit Pedersen foredrag ”KRÆVER SÆRLIGE BRILLER”vil omhandle formidling af kunst og kultur.

3. Torsdag den 25. januar 2018
Billedkunstner Adi Holzer, København er født i Østrig, men har i mange år boet i Danmark. Adi er uddannet i Wien og har undervist i billedkunst i Østrig og Danmark. Adi Holzer har udsmykket flere kirker i Danmark bl. a . de nærliggende kirker i Lem og Feldborg . Adi er en erfaren kunstner og foredragsholder . Adi Holzer vil i sit foredrag fortælle om Kirkekunst , sine malerier, glaskunst og glasskulpturer.

4. Torsdag den 8. marts 2018
Sogne- og korshærspræst samt kunstformidler Søren Kristian Nielsen, Holstebro . Søren er i Vestjyllands Kunstpavillon kendt som en spændende foredragsholde og arbejder tæt sammen med mange kunstnere. Søren har bl.a. skrevet ”Den store Passion” sammen med Arne Haugen Sørensen. Søren Nielsen vil i sit foredrag fortælle om eksempler på god kunst og hvad der er god kunst, der vil noget.

Program 2016-2017

1. Torsdag den 27. oktober 2016
Kunsthistoriker Lars Morell, Aarhus Universitet med foredrag om Cobra maleren Asger Jorn.
Lars Morell holder en del foredrag på Folkeuniversitetet i Vemb og har blandt flere kunstbøger skrevet bogen om Asger Jorn på Læsø.

2. Torsdag den. 17. november 2016
Museumsdirektør Mia Lejsted, Kunstmuseum Ovartaci, Risskov med foredrag om kunstneren
Ovartaci og ” Le Art Brut” eller ”outsider kunst ”. Museet Ovartaci i Risskov har Europas største samling inden for ”Le Art Brut”.

3. Torsdag den 26. januar 2017
Billedkunstner Erik Styrbjørn Pedersen, Ulfborg med foredrag om sin kunst og sit syn på kunst i Vestjylland . Erik Styrbjørn Pedersen havde 70 års fødselsdagsudstilling i Vestjyllands Kunstpavillon fra 2. juli til 7.august i 2016.

4. Torsdag den 9. marts 2017
Sogne- og korshærspræst samt kunstformidler Søren Kristian Nielsen, Holstebro med foredrag om bud på god kunst = kunst, der vil noget!
Søren Nielsen holdt på kunsthøjskolen i foråret 2016 foredrag om Arne Haugen Sørensen.

Program 2015-2016

1. Torsdag den 8. oktober 2015
Kunstmaler Peter Ejlerskov, Skødstrup fortæller om malerier, kunst og kunstbøger.

2. Torsdag den. 5. november 2015
Kunstmaler Anita Houvenaeghels, Himmerland, fortæller om malerier, grafik og kirkekunst.

3. Torsdag den 28. januar 2016
Kunstformidler, sogne- og korshærspræst ved Holstebro kirke, Søren Nielsen: Et foredrag om
“Kunst, der vil noget” og om samarbejdet med Arne Haugen Sørensen, der havde sin første
udstilling i Danmark i Vestjyllands Kunstpavillon i 2014.

4. Torsdag den 3. marts 2016
Billedkunstner Søren Taaning, Skarrild, holder et foredrag om kunst og projekter i ude-udstillinger.
Han fortæller bl.a. om “Skovsnogen”, et 25 ha. stort udendørs kunstprojekt, som han har lavet i
samarbejde med billedhugger Rene Schmidt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Skriv til os

97 17 28 79