Maleriudstilling med kunstner
Simon Bang
Fernisering
Lørdag den 14. november 2026 kl. 14-16
Kunstnerne vil være til stede.
Alle er velkommen
Kunstneren Simon Bang har gennem en række ture i og omkring Videbæk fundet motiver til en ny udstilling. I malerierne møder vi Videbæk, landskabet og landevejene, og med malerens blik for de særlige øjeblikke, bliver det velkendte nyt.
Bang kigger med fremmed øjne på Videbæk, og han ser både noget eksotisk og genkendeligt. Mødet med Vestjylland og Videbæk vækker minder om Bangs egen barndom på Sydsjælland, hvor han allerede som 10-årig begyndte at tegne og male sit nærmiljø. Men Videbæk og Vestjylland er i en meget større skala, for her er der tale om ”Det store land”.
Det centrale tema i motiverne er overgangen mellem lyset og mørket. Når dagens lys forsvinder, og lysene fra en by, et hus eller en tankstation dukker op i mørket, bliver de som et helle på vejen i natten. Et tegn på mennesker, fællesskab og tryghed i det store landskab, også selvom der ikke er et eneste menneske i Bangs malerier, så kan man fornemme at her findes liv og her bor mennesker.
En udstilling, der med 21 stedsspecifikke værker, får os til at se det velkendte på ny.
Simon Bang (f.1960). Voksede op i kunstnerslægten Bang I Fensmark ved Holmegaards Glasværk og uddannede sig selv som maler og tegner. Tog afgang fra Skolen for Brugskunst i 1981. Debuterede som maler på Den Frie i 1990 og har arbejdet med at visualisere dansk film som storyboardtegner og blandt andet skabt pladecovers til Kim Larsen, Sneakers og Sebastian og udstillet både i udlandet og herhjemme på censurerede udstillinger, såvel som solo og gruppeudstillinger. Er repræsenteret på Johannes Larsen Museet, Kastrupgårdsamlingen og private samlere m.m. Simon Bang er bosat på Østerbro i København.

