AHS 90 års fødselsdag

Kontakt os

90-års fødselsdags-udstilling

i Kunstpavillonen og Arne Haugen Sørensen Museum med egne og lånte værker af Arne Haugen Sørensen.

Arne Haugen Sørensens 90 års fødselsdagsudstilling blev åbnet med fernisering lørdag den 23. april 2022, hvor Arne Haugen Sørensen selv var til stede.

Fra 18. juli til hen i august 2022 vil udstillingen i ændret form stadigvæk være at finde i Arne Haugen Sørensen Museum.

I anledning af Arne Haugen Sørensens (f. 1932) 90-års fødselsdag viser Vestjyllands Kunstpavillon og Arne Haugen Sørensen Museum en udstilling med en række af kunstnerens hovedværker spændende over hele kunstnerens oeuvre.

At en markant nulevende kunstner kan fejre sin 90-års fødselsdag, giver en helt unik mulighed for at samle værker fra 70 års kunstnerisk virke. Arne Haugen Sørensen er stadig produktiv og der vil således også være helt nye værker, der viser hans stadigt aktuelle samfundskritiske stillingtagen, samt værker der går helt tilbage til den kunstneriske start.

Arne Haugen Sørensen er både grafiker og maler og derfor vil udstillingen rumme både grafiske værker og malerier, for at vise hvordan kunstneren anvender de to medier i vekselvirkning.

Med indlån fra museer og fra private samlere, vil det være en unik mulighed for at se værker fra hele den 70årige kunstneriske færd. Nye malerier (2021) viser ligeledes, hvordan kunstneren stadig er optaget af aktuelle samfundsrelevante spørgsmål og problemstillinger.

Læs uddybende beskrivelse af udstillingen her

 

Kunstbilledjagt

Jagd nach Kunstbildern – Art image hunting

Der er også tænkt på børn og børnefamilier i Arne Haugen Sørensen 90års fødselsdagsudstillingen.

I receptionen kan I få en Kunstbilledjagt udleveret, som I kan lave sammen som familie, eller hvert barn kan lave den. I behøver ikke løse alle opgaver. Opgaverne kan selvfølgelig også løses af bedsteforældre og børnebørn.

Den henvender sig bedst til børn mellem 5 og 12-13 år. Der er en lille belønning, når I har løst nogle af opgaverne.

Kunstbilledjagten forefindes både på dansk, tysk og engelsk.

KUNSTWALKS

Fire søndage afholdes der kunstwalks i fødselsdagsudstillingen, hvor forskellige personer med faglig relevant baggrund, vil tale om deres forståelse og forhold til Arne Haugen Sørensens kunst og værker.

Søndage kl. 14.00

8. maj 2022: Søren Nielsen
– pensioneret sogne- og korshærspræst
– nu leder af Galleriet Kunstformidlingen.

12. juni 2022: Palle Bruun Olsen
– kunstsamler og forfatter til flere bøger om kunstnere, heriblandt om Arne Haugen Sørensen.

10. juli 2022: Elof Westergaard
– biskop over Ribe Stift.

7. august 2022: Tine Lindhardt
– biskop over Fyns Stift.

Kunstwalks’ne er gratis, når entréen på 70 kr. er betalt.

Kunstwalks’nes foredragsholdere vil tage publikum med rundt i udstillingssalene, til de værker de selv vælger at fortælle om.
Derfor vil hver kunstwalk være unik og individuel og sætte helt forskelligt fokus.

Kunstwalks’ne vil vare ca. 45 minutter, hvorefter man selv kan gå rundt i salene, eller sætte sig i caféen.

Fotogalleri fra Kunstwalks

Foto: Peter Vennevold
Klik på et foto for at se det større.

Unik auktion over litografi “Flygtninge”

Der afholdes auktion over Arne Haugen Sørensens seneste litografi “Flygtninge” ved de kommende KUNSTWALKS

Værket “FLYGTNINGE” er et tryk udført på litografisk tryksten udført af Arne Haugen Sørensen.

Værket sælges på en auktion til fordel for Folkekirkens nødhjælp til støtte for UKRAINE FLYGTNINGE.

Bud omfatter et stk. signeret litografi uden ramme og en kopi af fotostat med forklaring om værket.

1. auktion fra den 7. maj til den 8. maj kl. 18.00:
SOLGT til Højeste bud 2.000 kr.

2. auktion fra den 11. juni til den 12. juni kl. 18.00:
SOLGT til Højeste bud 1.100 kr.

3. auktion fra den 9. juli til den 10. juli kl. 18.00.
SOLGT til Højeste bud 2.000 kr.

4. og sidste auktion fra den 6. august kl. 13.00 til den 7. august kl. 18.00.
SOLGT til Højeste bud 2.010 kr.

Tak for de indkomne bud og tillykke til højestbydende.

Læs mere om auktionen her (0.1 Mb)

Fotogalleri fra udstillingen

Foto: Eigil Lundsgård

 

Fotogalleri fra ferniseringen

Foto: Søren Danielsen

Rigtig mange gæster havde fundet vej til ferniseringen, og det var en glad Arne Haugen Sørensen, som selv var til stede og fortalte, at det næsten var som at se hele hans liv gennem udstillingen, som viste hans kunst gennem de sidste 70 år.

KATALOG

I forbindelse med udstillingen er der udgivet et katalog, der rummer stort set alle værker på udstillingen. Dermed er kataloget også en lille fortegnelse over udstillingen. Kataloget indeholder tekst af Arne Haugen Sørensen selv, et forord og en lille kunstfaglig tekst, der går i dybden med enkelte værker og temaer fra kunstnerens oeuvre.

Fotos fra opsætning af udstillingen

Foto: Søren Danielsen

 

Udstillingen er støttet af fonde:

Aage og Johanne Louis Hansens fond

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Skriv til os

97 17 28 79